Hej folkens.
"NU LOKKER ATTER DE LANGE VEJE - OG JEG HAR KLARGJORT MIN MOKKEBIK." .....som den gamle digter skrev.
Så er det tiden at få få den sidste vinterrust i svingmusklerne løsnet på Forårsklassikeren.
Du kommer rundt på mest mindre veje på denne heldagstur, og der er undervejs stop med små opgaver af mere eller mindre seriøs karakter, som skal løses.
Vi starter med fælles morgenkaffe i Klatten kl. 9 - 10. og vi er hjemme igen til suppe og præmieoverrækkelse ved 16-tiden.
Der køres efter en rutebeskrivelse på A4-ark, og det er ikke sværere, end at alle kan være med.
Tag gerne passager med, og også gerne andre fornuftige mc-ister.
Prisen er gratis.
Ingen tilmelding, men hvis du samler en flok, så giv lige en melding på sms på 24 24 19 84.
Husk noget at skrive med, en tanktaske el.l. til at holde rutebeskrivelsen, en fuld tank - OG IKKE MINDST EN GOD MADPAKKE.
Der vil blive fælles frokostpause ca. midtvejs i løbet.
OG: Det gælder ikke om at komme først - men at nyde turen - OG: Der forekommer grusveje på ruten - men det er vel ingen hindring?
Vel mødt på søndag den 28. april til det 22. Victorialøb.
Torben