Medlemskab
Hvis du kan tilslutte dig vores formålsparagraf, kan du blive medlem af MC-Klatten.
Skulle du have lyst til at se, hvad vi er for nogen, så kør ned og besøg os enten en tirsdag eller torsdag aften. Det er typisk også de aftener, der bliver kørt ture. Hvis vi ikke kører, bliver der sjovt nok snakket en del om MOTORCYKLER.
Klatter kører på alle former for MCer, lige fra gaderacere over choppere og til offroadere, så der er også plads til dig. Udvalget af cykler afspejler sig også i vores fælles køreture, hvor vi viser respekt for hinanden. Har man mere lyst til specialiserede udflugter (f.eks. offroad eller lidt mere frisk kørsel) aftaler medlemmerne selv deres ture indbyrdes.
MC-Klatten arrangerer alle mulige aktiviteter ud over almindelige køreture. Det kan være foredrag, ølsmagning, førstehjælpskursus, kursus i køreteknik, orienteringsløb, ø-tur eller sankthansaften ved stranden. Vi tager selvfølgelig også ud af huset til andre klubbers arrangementer.
For at være medlem skal du betale dit kontingent, deltage i rengøringsturnus og deltage så meget som muligt i klubbens sociale liv. Bringer du klubben i miskredit, ophører dit medlemskab.
bestyrelsen har i 2023 besluttet at kørekursus arrangeret af MC-Klatten skal være omkostningsfrit for medlemmer
Sidst men ikke mindst: vi kører IKKE med rygmærker.